Sikkerhed på arbejdspladsen: Den komplette guide til din virksomhed
I en tid med digitalisering og fleksibilitet gennemgår arbejdsmiljøet store forandringer. Disse udviklinger medfører dog nye risici, som skal håndteres. Teknologiske innovationer bidrager til at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen i mange erhverv. I denne sammenhæng skal virksomheder konstant fokusere på risikoforebyggelse for at skabe et sikkert arbejdsmiljø. I denne guide får du at vide, hvordan du når målet om “nul ulykker”.
Lederskab i arbejdssikkerhed
Hvordan defineres sikkerhed på arbejdspladsen? Det handler om at reducere risikoen for arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme. Sikkerhed på arbejdspladsen er et fælles ansvar mellem arbejdsgivere, arbejdsledere og medarbejdere. Alle skal bidrage til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Arbejdsgiverens ansvar
Arbejdsgiveren er ansvarlig for at iværksætte nødvendige tiltag for at forebygge arbejdsrelaterede risici. EU’s strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021–2027 giver retningslinjer for dette arbejde:
- Overholde gældende lovgivning i deres land;
- Vurdere risici;
- Forudse og håndtere forandringer;
- Iværksætte passende forebyggende foranstaltninger;
- Øge bevidstheden og uddanne personalet;
- Konsultere medarbejdere eller deres repræsentanter;
- Forbedre sikkerhedsledelsessystemet for at imødekomme fremtidige udfordringer.
Arbejdslederens rolle
Arbejdsledere er tæt på driften og er derfor bedst placeret til at sikre, at retningslinjer for arbejdsmiljø følges, samt til at identificere nye risici. Ved at fungere som bindeled mellem medarbejdere og ledelse kan arbejdsledere fremhæve bekymringer, der bliver bemærket.
Hver medarbejders individuelle ansvar
Hver medarbejder er ansvarlig for sin egen og sine kollegers sikkerhed. Ved at følge disse fire punkter bidrager de til et sikkert arbejdsmiljø:
- Følge sikkerhedsinstruktioner;
- Bruge personlige værnemidler (PPE) korrekt;
- Rapportere risikofyldte arbejdssituationer;
- Bruge sund fornuft, hvor der ikke findes regler.
Prioritér sikkerhedsuddannelse
EU’s rammedirektiv 89/391/EØF fastslår, at hver arbejdstager skal modtage den nødvendige erhvervsuddannelse for at bevare deres sikkerhed og sundhed. Arbejdsgivere skal sikre, at personalet kan identificere og håndtere risici gennem hele deres karriere.
Uddannelse af nye medarbejdere
Uddannelse af nye medarbejdere er en vigtig del af virksomhedens risikoforebyggende arbejde. Den skal være tilstrækkelig og tilpasset arbejdsopgaverne. Uddannelsen bør indeholde:
- Beskrivelse af arbejdsmiljøet og trafikforhold;
- Uddannelse i brug af maskiner og farlige stoffer;
- Bevidstgørelse om virksomhedens risici;
- Præsentation af sikkerhedspersonale;
- Gennemgang af procedurer ved nærved-ulykker eller faktiske ulykker;
Vurdering af forståelsen af informationen.
Sikkerhedsuddannelse gennem hele karrieren
Ud over introduktionsuddannelsen kræver direktivet yderligere uddannelse ved:
- Skift af arbejdsopgaver eller afdeling;
- Indførelse af ny teknologi eller arbejdsmetoder;
- Skift af arbejdsudstyr;
- Opståen af nye risici;
- Arbejdsopgaver, der kræver regelmæssige påmindelser.
Regelmæssige påmindelser for øget bevidsthed
Regelmæssige sikkerhedspåmindelser holder personalet opmærksomt og bevidst. Det kan være månedlige sikkerhedsmøder, plakater eller e-mails. Billeder og videoer er effektive til at formidle budskabet.
VR-headsets er endnu mere effektive til at simulere farer eller nødsituationer. At integrere interaktive aktiviteter i virksomhedens sikkerhedspolitik fremmer en sikkerhedskultur.
Optimalt udstyr til sikre arbejdsstationer
Risikoanalyse identificerer potentielle farer og tiltag for at forebygge ulykker. Det er også vigtigt at bruge udstyr, der er tilpasset de identificerede risici.
Skilte
Skilte er visuelle elementer, der signalerer fare, beskriver en situation eller angiver ønsket adfærd. Eksempler er færdselsskilte, “glat gulv”-skilte, “nødudgang”-skilte eller farepiktogrammer på kemikalier.
For at være effektive skal sikkerhedsskilte være letforståelige og synlige for både medarbejdere og besøgende. Det kræver et universelt billedsprog og regelmæssig opdatering.
Opbevaringsudstyr
Korrekt opbevaringsudstyr modvirker risici som brand, fald, sammenstyrtning eller personskader. Hylder og reoler skal samles korrekt og kontrolleres dagligt for at undgå overbelastning eller ustabilitet.
Farlige stoffer skal opbevares i godkendte skabe, og inkompatible produkter skal adskilles. Dette reducerer risikoen for brand og kemiske reaktioner.
Personlige værnemidler (PPE)
PPE er et supplement til andre beskyttelsesforanstaltninger, ikke en løsning i sig selv. Arbejdsgiveren skal først vurdere risiciene og iværksætte tiltag for at eliminere eller reducere dem. PPE bruges som sidste udvej.
Derudover skal arbejdsgiveren uddanne personalet i korrekt brug af PPE. Udstyret skal inspiceres og vedligeholdes regelmæssigt for at sikre, at det er effektivt og opfylder gældende standarder.
Førstehjælpsudstyr
Førstehjælpsudstyr inkluderer førstehjælpskasser, hjertestartere (AED), øjenskyllestationer m.m. De er vigtige værktøjer til at beskytte sundheden og kan håndtere alt fra mindre skader til akutte nødsituationer.
Hurtig og effektiv indsats kan reducere konsekvenserne af en arbejdsulykke eller hjertestop.
Ergonomi på arbejdspladsen
En ergonomisk arbejdsstation reducerer risikoen for belastningsskader og psykosociale risici. Ved at tage hensyn til ergonomiske principper i udformningen af arbejdsmiljøet forbedres medarbejdernes trivsel. De bliver mere opmærksomme og fysisk i stand til at arbejde sikkert.
Arbejdsstationer tilpasset personer med handicap
En inkluderende virksomhed tilbyder gode arbejdsforhold og tilgængelighed for alle. At tage hensyn til mangfoldighed, herunder personer med handicap, er afgørende for sikkerheden. Tilpasning af arbejdsstationer og lokaler efter individuelle behov øger komforten og sikkerheden.
